Besøg på benzintanke

I forlængelse af min post - Danmark tilgængelighedens uland - for et par dage siden (se evt. længere nede på siden), så er her lidt (uredigerede) videoklip af min oplevelse med de ubemandede benzintanke. Det er rimelig meget øv at disse firmaer ikke tænker alle ind i deres kundepleje.
Vi snakker om firmaer - her er det lige Ingo og OK Benzin, men det kunne være mange andre - der omsætter for uhyggelig mange millioner eller endda milliarder på årsbasis. Der burde være råd ;) Der er andre benzinstationer, der har store flotte kombinerede benzin/betalingsstandere med LCD-displays i en neutral højde, og hvor benzinslangerne er gemt af vejen. Så det kan sagtens lade sig gøre, hvis firmaerne ville bruge lidt tid og penge på alsidig produktdesign.
Vi skal væk fra idéen om, at en handicappet altid har en ven eller et familiemedlem med sig på tur - det er langt fra altid tilfældet og det kan spare samfundet for mange penge, hvis man kan klare sig uden en handicaphjælper i mange henseender. Det må sgu da også være lidt cool at kunne sige, man har f.eks en handicapvenlig tankstation?!
I øvrigt kan jeg (formentlig) ses i et indslag i aften i TV2/Østjylland, hvor jeg har været en lille tur i byen. Det involverede installation af et GoPro-kamera på min kørestol. Det bliver interessant at se, håber jeg.









Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Danmark - tilgængelighedens uland

FSFE-medlem

Det er tid til at tage handicaptilgængelighed alvorligt