Gå videre til hovedindholdet

Dårlig moral og dyrevelfærd

Jeg gætter på, du lige som mig gerne ser, at Danmark er et land, hvor dyrevelfærden er i højsædet og de dyreetiske regler er på plads. Reglerne er der måske, men de bliver ikke overholdt. Se den store graf:

Tallene taler for sig selv: Opadgående tendens fra 2007 og frem. I 2017 måtte ca. 9,4 mio grise lide i en tætpakket lastbil med mere end 8 timers kørsel.

Jeg blev opmærksom på grafen, pga. et tweet fra Dyrenes Beskyttelse, og nøj, jeg blev både trist og harm på samme tid, på dyrenes vegne. Det er jo langt fra 1. gang, vi hører at svineproducenterne har problemer med at indordne sig reglerne - og hver gang, det er blevet belyst fra medierne, har en repræsentant for branchen lovet bod og bedring. Har det hjulpet?

Kig på grafen igen - ser det ud som om branchen synes at bryde sig om dyrenes ve og vel? Nej, dyrevelfærden viger for profitten. Det er usmageligt, og svineproducenterne sender samtidig en udstrakt langefinger til dyrene og de myndigheder, der forsøger at håndhæve reglerne.

Det eneste middel, der er, det er langt hårdere sanktioner, og så at vi som forbrugere siger fra gennem en ændret købsadfærd, indtil branchen fatter, at vi mener det alvorligt. Endnu bedre ville det være at droppe kød helt, men jeg ved, der er mange mennesker der ikke er parate til det endnu. Jeg dømmer ingen, men det er altid klogt at overveje, hvordan man bruger sine penge i forhold til omverdenen.

Der går uger mellem jeg spiser kød - jeg gør det oftest kun for at være selskabelig, så folk ikke skal lave specielle retter kun til mig. Når jeg ser ovenstående, så vil jeg tænke over, om det ikke bare er tid at skippe kød helt. Jeg kan sagtens undvære det, og vælger økologien, når jeg kan komme til det. Jeg VIL simpelthen ikke støtte en branche, der behandler dyr så dårligt. Jeg ved godt, jeg også rammer landbrug som gør deres bedste for dyrene, men så er det jo heller ikke jer, der skal føle jer ramte af dette indlæg. Men vi kan som dyrevenner og forbrugere med al rimelig kræve, at branchen får bragt orden i sagerne. Det er altså en møgsag af de store, som skal tages alvorligt.

Nu kunne der godt sidde en kyniker derude og tænke: "Haha, de sælger sgu bare ovre mere østpå", jovist, men det er en stakket frist. Ingen er immune overfor tendenser - takket være nettet er verden blevet et meget mindre sted, så hvis branchen vil rammes på eksporten, så skal de bare fortsætte den negative spiral med den dårlige dyrevelfærd. Det er direkte dumt at tro, at forbrugerne lader det gå det gå henover hovedet på den lange bane. Folk stiller heldigvis flere og flere krav til den mad, de spiser, så hvis vi skal tale god forretning, så er det bare at komme i gang med forbedringerne. Hellere i dag end i morgen.

Dyrenes Beskyttelses temasider https://issuu.com/dyrenesbeskyttelse/docs/dyrenesbeskyttelse_20180525/10




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte

Den sidste playliste

Jeg har besluttet mig for at stoppe med at lave playlister på Spotify . Det blev til 128 playlister med alt lige fra elektronisk musik til rock og pop. Højdespringeren var Techno, Trance og Progressive (TTP), hvor jeg lige akkurat nåede at publicere playliste nr. 100.  Link:  Min Spotifyprofil Jeg startede i 2011* og med et gennemsnit på 50-60 tracks pr. playliste er det blevet til en del. TTP-scenen er produktiv, må man sige :)   Selvom jeg har lagt mest arbejde i TTP-playlisterne henover årene, så er det paradoksalt nok C64/Amiga playlisten, der har flest followers. Ikke et prangende antal, men jeg har heller ikke pløjet internettet tyndt for musiksites at markedsføre mig på. Jeg postede primært til ShareMyPlaylist og Twitter - men måske skulle jeg også have gravet mig mere ned i grupperne på Facebook? Burde nok også have lavet en brandkonto, men så er vi nok udeover, at det er et hyggeprojekt. Jeg har altid tilstræbt at der skulle udkomme en liste hver måned - det har jeg nogenlunde

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed. Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder. Flere billeder Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne. De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet.