Gå videre til hovedindholdet

Alle offentlige IT-projekter burde open sources (del 2)

Sidst omgang blev noget længere end jeg lige havde regnet med.

Har du læst om Open Source - ellers bør du gøre det nu: http://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur%20og%20standarder/Software/ITST_OSS_i_det_offentlige.pdf

Det lyder jo altsammen meget godt, det der står i brochuren fra Digitaliseringsstyrelsen. Alene ordlyden burde jo få alle til at springe på Open Source-vognen med det samme, men det lader mere til at være en stor hensigtserklæring. Det er tilsyneladende stadig tilladt at lave lukkede softwareløsninger til det offentlige.

Skal alt være Open Source/baseret på åbne standarder? I mit hoved, ja helst! Lige fra web- og databaseservere ned til det software som slutbrugeren sidder og arbejder med.

Nej, jeg ved godt det er utopi - man skal hverken tage brødet ud af munden på firmaer, der laver closed-source software, eller påtvinge brugerne en dårligere slutløsning, bare fordi den er Open Source. Men det skal selvfølgelig overvejes grundigt, om ikke en given arbejdsopgave kan løses af et Open Source-baseret produkt. Det er som minimum død-og-pine nødvendigt, at man kan importere/eksportere data som alm.tekst.

Softwarebørsen som der refereres til, indeholder kun brudstykker af software. Hvor er alle levningerne efter POLSAG, ProAsk osv? Jeg vil da se, hvordan man forsøgte at skrue systemet sammen. Måske kan man skrælle nogle lag af, og kitte noget sammen

Der skal ske forbedringer i offentligt IT-regi. Der skal gøres op med gamle dogmer og prøves nyt. Man vil komme til at brænde nallerne på det nye også - men vigtigst er det, at man skaber forbedringer og gør erfaringer.

Hermed mit forslag til, hvad man kan gøre fremadrettet

  • Alle offentlige projekter og herunder dokumentation skal være Open Source
    Den åbne kode sikrer, at der kan bygges videre på det fundament, der allerede er skabt. Fremtidig leverandører risikerer dermed ikke at stå på bar bund, når der skal opdateres eller udvikles nyt. Programmeringskode kan også blive "for gammelt", så det ikke er værd at bygge på. Men der er som regel altid elementer, der kan bruges eller læres fra, så man undgår at starte helt fra år 0. Åben kode decentraliserer samtidig al know-how. Det tager stadig tid at sætte sig ind i, men man er ikke afhængig af at skulle spørge den gamle leverandør til råds.

    Der skal være krav om dokumentation i koden, og dokumentation skal gennemlæses, og revideres løbende. Der er ingen programmører, der gider lave dokumentation, men så ansæt nogen der gør.
  • Staten bør vedligeholde et offentligt distribueret versionsstyringssystem
    Al kode der nyudvikles til det offentlige, bør placeres i et offentligt repository i Open Source-versionsstyringssystemer som GIT/Mercuial, på servere som staten og underleverandører driver. Det sikrer nem adgang til downloads og kodegennemsyn. Det er også en stor hjælp hvis tredjepart hjælper med f.eks ekstra moduler.
  • Staten afprøver at køre flere projekter via agile udviklingsmetoder.Agile udviklingsmetoder er "det nye sort" mange steder i softwarebranchen. De teoretiske fordele er direkte brugerinddragelse og et mindre rigidt udviklingsforløb, fordi man arbejder mere kortsigtet, og ikkeforsøger at dokumentere alt ned til mindste detalje fra start, som det er tilfældet med vandfaldsmodellen. De agile udviklingsmodeller stiller større krav til kunden, fordi der skal bruges mere brugerinput, men det bør ultimativt resultere i bedre softwareløsninger. Agil udvikling er ikke en hellig gral, men et godt fundament, når der udvikles IT til mennesker.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Scrum
  • Data skal kunne importeres / eksporteres fra alle systemer i klartekst
    Staten iværksatte flere initiativer i 2008 vedr. åbne dokumentstandarder. I dette bilag fra 03.03.2014 http://digitaliser.dk/resource/2595559 fremgår det ret tydeligt at staten er opmærksom på at overholde egen målsætning ift. åbne dokumentstandarder (ODF, OOXML, PDF). Jeg kan dog ikke umiddelbart finde nogen undersøgelse af, hvor stor succesraten er, men det er da altid noget der er opmærksomhed omkring betydningen. Udfordringen ligger så i, at få folk til at bruge det

    Staten har etableret OIOXML, FESD, og OIOUBL som offentlig standard for dataudvekslingsformater. Fint, formaterne er ukodede og i klartekst! Men er disse standarder indbyggede i ALLE nye offentlige løsninger, eller tillader staten at leverandøren "bidrager" med sit eget dokumentformat? Der skal være fokus på, om data kan importeres/eksporteres fra alle systemer... Også om 30 år. Indenfor IT går tingene stærkt. Jeg finder personligt XML-formatet brugbart, men vælger ofte JSON-formatet, når jeg skal overføre data mellem to servere, fordi transmissionstiden formindskes, da data i JSON formatet fylder mindre. Men det gør ikke XML-standarden ubrugelig
  •  Offentlig adgang til datasæt
    Sæt data fri ... Kort og godt... Det koster penge at drive servere med offentlig data, men det lønner sig måske i sidste ende, når det inspirerer firmaer og privatpersoner til at lave løsninger, som staten måske ikke engang havde tænkt på/har økonomi/interesse for.

    (tilføjer flere punkter løbende)
Lyder det helt tosset? Det ultimative mål er, at skabe løsninger, der kan bygges videre på, samtidig med, at flere inviteres til at deltage i processen. Der er nogle kameler der skal sluges, men det kommer til at gavne alle i sidste ende. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte

Den sidste playliste

Jeg har besluttet mig for at stoppe med at lave playlister på Spotify . Det blev til 128 playlister med alt lige fra elektronisk musik til rock og pop. Højdespringeren var Techno, Trance og Progressive (TTP), hvor jeg lige akkurat nåede at publicere playliste nr. 100.  Link:  Min Spotifyprofil Jeg startede i 2011* og med et gennemsnit på 50-60 tracks pr. playliste er det blevet til en del. TTP-scenen er produktiv, må man sige :)   Selvom jeg har lagt mest arbejde i TTP-playlisterne henover årene, så er det paradoksalt nok C64/Amiga playlisten, der har flest followers. Ikke et prangende antal, men jeg har heller ikke pløjet internettet tyndt for musiksites at markedsføre mig på. Jeg postede primært til ShareMyPlaylist og Twitter - men måske skulle jeg også have gravet mig mere ned i grupperne på Facebook? Burde nok også have lavet en brandkonto, men så er vi nok udeover, at det er et hyggeprojekt. Jeg har altid tilstræbt at der skulle udkomme en liste hver måned - det har jeg nogenlunde

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed. Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder. Flere billeder Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne. De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet.