Gå videre til hovedindholdet

Alle offentlige IT-projekter burde open sources (del 1)

Kan vi snart få nogle succeshistorier indenfor offentlig IT?

Amanda, POLSAG, PROASK, Det digitale tinglysning - eksempler på offentlige systemer, der kuldsejlede totalt. Projekterne koster staten og dermed os allesammen miliarder af kroner.

Hvad går der galt, kan man spørge sig selv?

Det er naturligvis en kombination af mange ting lader det til. Men det virker ikke, som de involverede parter lærer af de fejl, der begåes.

Følgende er mine tanker. De fællestræk jeg har set er f.eks:

Projekterne bliver dyre, fordi de samme mastodonter vinder udbudene = ingen konkurrence på prisen
Jeg ønsker ikke at hænge nogen ud her, men det er ofte de samme firmaer, der trækker overskrifter i medierne. Måske skulle man tage større ricisi og invitere nye folk ind til ballet? Efter disse eklatante bommerter bør man overveje at ændre spor.

Projekterne bliver dyre, fordi leverandøren skal forholde sig til alenlange kravspecifikationer ( detalje = rigidt system - også kontraktmæssigt)
Jo mere detaljeret en kravsspecifikation bliver, jo større er risikoen for, at man kommer til at hænge fast i - ja detaljer.. Selvfølgelig udløber det af, at der ligger en vision for det endelige produkt, og at man vil sikre, at systemet indeholder de funktioner man beder om. Men er der klarhed i alle led over, hvad der skal laves, eller gætter man sig frem?

Fokus bør være på, at man udvikler et system, der er bedre end det forgående... Det kan gøres gennem forenkling af processer. Den eneste måde, det gøres effektivt på, er løbende at teste prototyper af funktionalitet skærmbilleder på de brugere, der ender med at bruge systemerne. Det ved leverandørerne godt man skal (eller, det bør de vide ;)).. Men gør man det tilstrækkeligt? Eller serverer man en færdig løsning for brugeren og tvinger dem til at bruge den?

Projekterne bliver dyre, fordi en eller få leverandører(er) sidder med al know-how.
Hænger sammen med første punkt. Hvis man lægger alle opgaver i hænderne på en leverandør, opbygger denne en masse erfaring. Det er bekvemt, at det offentlige så kun skal henvende sig et sted. Det betyder så også, at det offentlige skaber et afhængighedsforhold til den pågældende udbyder. Leverandøren så vil handle derefter, og sætte prisen på udvikling, drift og vedligehold efter dette. Hvis der ingen konkurrence er, hvad skulle så forhindre, at man skriver et tilfældigt tal på fakturaen?

Der er ingen der ved, hvordan IT-landskabet ser ud om 5.. 10.. 20 år - selv den største IT-mastodont kan gå konkurs, og hvis al know-how ligger et sted, så risikerer den at ryge med i faldet.
   
Projekterne bliver dyre, fordi man vil genopfinde den dybe tallerken istedet for at kigge efter hyldevarer
Det virker som om leverandør og det offentlige konsekvent vælger de dårlige løsninger i de sager hvor projekterne kuldsejler. Man kan kun gisne om, hvad der går galt - det er der skrevet mange rapporter om. Men jeg tror, meget er bundet op på at man gerne fra leverandørside vil lave meget selv - og derved skabe det afhængighedsforhold, som jeg beskrev tidligere, i stedet for at finde en gennemtestet hyldevare. Det problematiske her er, at egenudvikling koster flere resourcer (mandskabstimer, penge) end et hyldevareprodukt. Forundersøgelser, udvikling og test er noget som kan rykke ved et budget, og da man oftest kun kan estimere sig frem, skydes der ofte langt forbi (vi er alle optimister, ikke?).

Projekterne bliver dyre, fordi der er dårlig kommunikation mellem stat og leverandør
Snakker leverandør og det offentlige sammen? Når man læser mediernes fremstilling virker det ofte som om førnævnte er to forskellige steder i et et forløb. Leverandør foreviser et halvfærdigt produkt, som de projektansvarlige fra det offentlige forkaster, fordi det er langt fra ønskerne funktionalitetsmæssigt og så begynder taxameteret at køre for alvor.

Faktisk virker det som om man kun snakker sammen op til det tidspunkt, hvor kontrakten på opgaven underskrives. Derefter starter det separate forløb, og man stikker først hovederne sammen igen når opgaven skal evalueres.

Del 2 - Nytænkning

Følg med i næste del, når jeg kommer med et foreslag til, hvad der kan ændres.
Læs Digitaliseringsstyrelsens guide til Open Source - så er du godt klædt på http://www.digst.dk/~/media/Files/Arkitektur%20og%20standarder/Software/ITST_OSS_i_det_offentlige.pdf

Link til del 2 - hvis du er kommet ind udenom oversigten - http://simmdk.blogspot.dk/2014/09/alle-offentlige-systemer-burde-open.html

Links til uhyggelig godnatlæsning


POLSAG:

ProASK 

Det digitale tinglysningssystem

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte

Den sidste playliste

Jeg har besluttet mig for at stoppe med at lave playlister på Spotify . Det blev til 128 playlister med alt lige fra elektronisk musik til rock og pop. Højdespringeren var Techno, Trance og Progressive (TTP), hvor jeg lige akkurat nåede at publicere playliste nr. 100.  Link:  Min Spotifyprofil Jeg startede i 2011* og med et gennemsnit på 50-60 tracks pr. playliste er det blevet til en del. TTP-scenen er produktiv, må man sige :)   Selvom jeg har lagt mest arbejde i TTP-playlisterne henover årene, så er det paradoksalt nok C64/Amiga playlisten, der har flest followers. Ikke et prangende antal, men jeg har heller ikke pløjet internettet tyndt for musiksites at markedsføre mig på. Jeg postede primært til ShareMyPlaylist og Twitter - men måske skulle jeg også have gravet mig mere ned i grupperne på Facebook? Burde nok også have lavet en brandkonto, men så er vi nok udeover, at det er et hyggeprojekt. Jeg har altid tilstræbt at der skulle udkomme en liste hver måned - det har jeg nogenlunde

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed. Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder. Flere billeder Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne. De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet.