Gå videre til hovedindholdet

Danmark i fare for at blive hægtet af på det semantiske web?

Forleden læste jeg i Randers Amtsavis, en lille artikel om det semantiske web. Det semantiske web er et begreb (og et buzzword) for "et intelligent internet" - altså et internet der kan hjælpe dig med at træffe logiske valg, udfra dine søgninger, og din handlemåde på nettet. Man kan sige, at når du ser Google tilpasse reklamerne efter hvilket søgeord du har skrevet, så er det en slags forsmag på det semantiske web, men det indeholder rigtig meget andet.

Det lyder meget abstrakt, så lad os tage et eksempel:

Forestil dig, at du sidder og leder efter en billig afgang fra Billund, fordi du skal på forretningsrejse.
Når du har valgt en destination, dukker hjemmesiden op og spørger dig, om du også ønsker at leje et hotelværelse under dit ophold, fordi den kan læse i din kalender (som du selvfølgelig har online), at mødet varer fra 18-22 (tænkt eksempel), hvorfor du nok næppe springer ud i din bil for at køre hjem, hvis der er langt. Forestil dig så at du sletter mødet i din kalender. Som det er i dag, skal du så selv ind og slette din hotelreservation, men - fordi vi skiver 2030, så er det semantiske web fuldt integreret, så vil "det intelligente internet" tænke selv, deraf automatisk kæde din kalender sammen med din hotelreservation, og slette din bestilling der også .. smart ikke?

Lagde du mærke til jeg skrev 2030? I Randers Amts Avis mener Preben Meyer, direktør for Innovation Labs, der forsker i fremtidig teknik og trends, at vi vil se de første eksempler på semantiske services i løbet af 2015, og det vil så være fuldt integreret i 2020, mener Preben Meyer. Jeg har intet belæg for bare at slynge en dato ud, og Preben Meyer har givetvis langt mere forstand på dette end jeg har, men jeg vil alligevel mene at vi skal meget længere frem end 2020 før vi ser sådan noget køre herhjemme. Hvis det da nogensinde bliver til noget for alvor...

Hvorfor det? Fordi det kræver en vis form for åbenhed fra de forskellige serviceudbydere. Når jeg kigger rundt på den danske del af internettet, så er der praktisk talt ingen, der har en eller flere offentligt tilgængeligt webservices, som man som hjemmesidesnedker kan koble sig på, og trække data ud fra, hvis ens bruger skal bruge personlige informationer.

Hvis alle kører deres helt eget lukkede system, hvordan skal det semantiske web så nogensinde blive en succes? Selvfølgelig kan man sagtens lave det semantiske web som ikke kræver adgang til persondata, men så vil jeg mene at en masse af fordelene går tabt, i så fald rykker vi os ikke ud af pletten i forhold til hvor vi er nu.

Jeg har kigget på nedenstående danske virksomheders hjemmesider, og set efter om de på en-eller-anden måde tilbyder webservices, som man kan trække data ud fra. Det er muligt at de har noget man kan bruge, hvis man kontakter dem, og der er intet galt i at det evt. koster penge (selvom det basalt set er samme data du ville se via den grafiske brugerflade), men det er ikke noget der hjælper på udbredelsen af det semantiske web, fordi det så ikke er hvermandseje.

Her er listen over hjemmesider jeg har kigget på, i forbindelse med min lille undersøgelse. Det er populære sites, som rigtig mange bruger dagligt:

Danske hjemmesider:
DSB - ingen webservices
PostDanmark - har en slags webservice til at tjekke forsendelser, men den er låst til deres layout og der er derfor ikke mulighed for at "nøjes" med de rå data fra en pakkesøgning
Den Blå Avis - ingen
Spies Rejser - ingen
Storebaelt.dk - ingen
Saxo.com (online boghandel) - ingen
Momondo.com (rejseoversigt) - ingen
Krak (Eniro) - ja, se http://www.krakinternet.dk/
Vix (videosite) - ingen

Udenlandske:
Google Maps - ja, de har webservices/API-integration til stort set alt
Facebook - Ja, webservices/API-platform til at spørge på data
Amazon.com - Ja
Ebay - ja
Youtube - ja
Yahoo Travel - ja

Ud fra overstående vil jeg tillade mig at konkludere at det ser skidt ud med forberedelserne til det semantiske web herhjemme, men som du nok har opdaget, så er mange af de udenlandske sites teknologivirksomheder, det understreger bare hvem de danske virksomheder er oppe imod. Så mon vi bliver klar til 2015 herhjemme.. næppe, medmindre virksomhederne virkelig rykker...

Kommentarer

  1. Jeg tror ikke, vi kommer til at se "det semantiske web" i særlig stor udstrækning - nogensinde!
    Som du skriver kræver det, at vi deler oplysninger om vores privatsfære (fx. vores kalender) med hvem som helst og alene af den grund, tror jeg ikke, det vil ske.

    SvarSlet
  2. Forresten. Jo, DSB har webservices - og havde det, da du skrev. De er bare ikke offentliggjort til "almenheden" på nuværende tidspunkt. Der er forskellige tiltag igang, men hvor det ender må tiden vise.

    SvarSlet
  3. Det ser jeg frem til :D vi har lidt idéer til projekter som vi kan indvie dig i på et tidspunkt, som f.eks kunne indvolvere dataudtræk via DSB. De er næppe realiserbare som tingene står lige nu, men måske en dag hvor vi har tid tilovers til egne projekter.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Arbejdsmarkedet og handicappede er som to modpoler

Jo, der er bestemt virksomheder derude, der gør sit for at inkludere folk med et handicap. Men der er ikke nok, der gør en aktiv indsats.  Så så arbejsløshedskurven blandt fleksjobbere helt anderledes ud.   "Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare." (borger.dk) Her til morgen var jeg så ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste hos Radio4, at staten med beskæftelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved roret, har gjort det ulovligt for personer under fleksjobordningen at arbejde i deres ægtefælles virksomhed. Årsagen? For at bekæmpe snyd. Det kan man jo normalt ikke have noget imod, hvis det da ikke lige var, fordi beslutningen indebærer, at det rammer almindelige, lovlydige mennesker hårdt. Det er svært nok for personer med et større eller mindre handicap at få arbejde i forvejen, og ca. hver femte

Den sidste playliste

Jeg har besluttet mig for at stoppe med at lave playlister på Spotify . Det blev til 128 playlister med alt lige fra elektronisk musik til rock og pop. Højdespringeren var Techno, Trance og Progressive (TTP), hvor jeg lige akkurat nåede at publicere playliste nr. 100.  Link:  Min Spotifyprofil Jeg startede i 2011* og med et gennemsnit på 50-60 tracks pr. playliste er det blevet til en del. TTP-scenen er produktiv, må man sige :)   Selvom jeg har lagt mest arbejde i TTP-playlisterne henover årene, så er det paradoksalt nok C64/Amiga playlisten, der har flest followers. Ikke et prangende antal, men jeg har heller ikke pløjet internettet tyndt for musiksites at markedsføre mig på. Jeg postede primært til ShareMyPlaylist og Twitter - men måske skulle jeg også have gravet mig mere ned i grupperne på Facebook? Burde nok også have lavet en brandkonto, men så er vi nok udeover, at det er et hyggeprojekt. Jeg har altid tilstræbt at der skulle udkomme en liste hver måned - det har jeg nogenlunde

Handicaptilgængelighed - update

Jeg tænkte, jeg lige ville skrive en lille status på min rejse ud i mere handicaptilgængelighed. Jeg har i den forgangne uge kontaktet 2 store danske analyseinstitutter, for at høre om de nogensinde havde lavet en undersøgelse af, hvor ofte handicappede må fravælge butikker pga. dårlig handicaptilgængelighed. Det ene analyseinstitut har jeg ikke hørt fra endnu, det kan dog være, de lige skal grave i arkiverne ;) Det andet, havde ikke lavet en sådan undersøgelse. Det havde jeg nu heller ikke forventet ;-) Så hvis jeg skal finde svar på sådan noget, så skal jeg nok søge mere specialiserede steder. Flere billeder Udover det har jeg modtaget nye billeder. Tak til John Jensen og Karina Hjorth for billederne. De første to billeder er fra to forskellige handicaptoiletter hos Nordisk Film Bio Randers - to rigtig fine toiletter har de, men se så hvor spejlene sidder. På det ene kan man lige ane Karinas telefon, men hun har faktisk ikke selv mulighed for at se sig selv i spejlet.