Indlæg

Dårlig moral og dyrevelfærd

Billede
Jeg gætter på, du lige som mig gerne ser, at Danmark er et land, hvor dyrevelfærden er i højsædet og de dyreetiske regler er på plads. Reglerne er der måske, men de bliver ikke overholdt. Se den store graf:

Tallene taler for sig selv: Opadgående tendens fra 2007 og frem. I 2017 måtte ca. 9,4 mio grise lide i en tætpakket lastbil med mere end 8 timers kørsel.

Jeg blev opmærksom på grafen, pga. et tweet fra Dyrenes Beskyttelse, og nøj, jeg blev både trist og harm på samme tid, på dyrenes vegne. Det er jo langt fra 1. gang, vi hører at svineproducenterne har problemer med at indordne sig reglerne - og hver gang, det er blevet belyst fra medierne, har en repræsentant for branchen lovet bod og bedring. Har det hjulpet?

Kig på grafen igen - ser det ud som om branchen synes at bryde sig om dyrenes ve og vel? Nej, dyrevelfærden viger for profitten. Det er usmageligt, og svineproducenterne sender samtidig en udstrakt langefinger til dyrene og de myndigheder, der forsøger at håndhæve reglerne.

Har papiraviserne en fremtid?

"Dommedag aflyst: Mediechefer tror igen på papiravisen"

Sådan lød en af dagens overskrifter på DRs hjemmeside - https://www.dr.dk/nyheder/indland/dommedag-aflyst-mediechefer-tror-igen-paa-papiravisen

Sådan kort opsummeret, så tror avisbranchen igen på papirformatet i en revitaliseret form. Det trods nedgang i antal udgivelser og et marked, der er presset af internetgiganter såsom Google og Facebook.

Jeg er vokset op i 80'erne, hvor min kære fader ofte slog op i avisen ved morgenbordet om søndagen, mens der var rundstykker og kaffe på bordet. Det er gode minder, men teknologien har forlængst overhalet avisen, når det gælder nyheder.

Det er da forfriskende med ny gejst blandet avisfolket, men helt ærligt, intet slår elektronikken og internettets evne til at nå folk på et øjeblik. Mange af os ønsker hurtige nyheder og at være opdateret når en sag, vi interesserer os for, udvikler sig.

Indrømmet, papirformatet har sine forcer: Selvom jeg er teknologinørd, så har jeg aldrig ku…

Automatiske trækninger fra internettjenester

Lige et lille "rant"...

Jeg er så ærgerlig over den retning, internettet er på vej i, når det gælder betalinger for internettjenester. Ofte når man opretter sig som bruger af en internetbaseret tjeneste, bliver man bedt om at angive ens kreditkortdata, som noget af det første.
Fordelene er til at gennemskue. Hvis udbyderen - det kunne være f.eks en videostreamingtjeneste a' la Netflix eller en teleudbyder - har adgang til at trække penge på dit kort, så slipper du for at skulle huske at forny dit abonnement, det sker helt automatisk. Nemt og bekvemt.

Formålet med, at du skal indtaste dine oplysninger er også, at du identificerer dig selv som alt andet end en spambot. Vi har endnu ikke et globalt leverandøruafhængigt Nem-ID, så dine kreditkortdata er en af mulighederne for en udbyder af en internettjeneste at verificere, at du er dig.
Kom nu, hvad brokker du dig egentlig for, tænker du nok - det kommer jeg til nu....

Det største problem ligger i de forbrugsafregnede tje…

Læserbrev: Et spørgsmål om prioritering

Min gode ven Karina Hjorth og jeg har skrevet dette fælles læserindlæg, fordi vi som kørestolsbrugere og byrådskandidater for Enhedslisten i Randers, ønsker at der kommer mere fokus på handicappedes vilkår. Der skal gøres mere, og udviklingen går ikke stærkt nok, fordi handicapområdet ikke prioriteres højt på politikernes dagsorden.

Som kørestolsbrugere er det ikke uden udfordringer at bo i Randers. Problemet er ikke udelukkende terrænet – det kan ikke ændres. De reelle problemer ligger i detaljerne, f.eks. op- og nedkørsler ved fodgængerovergange.

Kommer man som kørestols-/rollatorbruger eller gangbesværet og uden hjælper til en opkørsel med stigningsprocent i Alpe d’Huez-kategori, skal man finde andre måder at krydse vejen på, og det medfører ofte en ikke ubetydelig omvej, hvis det overhovedet er muligt. Det kan gøres meget bedre! Det har vi set gode eksempler på i udlandet med flydende overgange mellem fortov og vejbane.

De erhvervsdrivende kan også forbedre tilgængeligheden væsentlig…

Hvorfor er koden til skatteyderbetalt software ikke offentligt tilgængelig?

Det har altid undret mig, hvorfor skatteyderbetalt software, skrevet og brugt i det offentlige, ikke er frit tilgængeligt med åben kildekode. Men det er, fordi det er en guldgrube for de private firmaer, der er involveret i udviklingen. Jo længere, de kan sidde med trumfkortet i form af vedligehold af koden, jo længere tid kan de suge penge ud af den danske stat.

Når et enkelt firma sidder på al koden, kan staten ikke uden videre skifte leverandør. Derfor kan leverandøren praktisk talt tage den pris for udvikling og drift af systemerne, som de har lyst til. Det er ikke sund konkurrence for skatteydernes penge.

Lad os ikke begå fortidens fejl - måske husker du skandalen omkring POLSAG, Politiets sagshåndteringssystem. Systemet, der kostede skatteyderne milliarder pga. af dårlig projektstyring, men også fordi man skulle hente data fra lukkede systemer, så kan du formentlig se fornuften i, hvorfor skatteyderbetalt software skal være med åben kildekode.

Free Software Foundatio…

FSFE-medlem

Så blev jeg endelig Free Software Foundation medlem i den europæiske afdeling - eller fellow - som det kaldes hos FSF. Selvfølgelig kun en symbolsk handling fra min side i det store hele, men jeg har altid syntes, det er vigtigt, at alle mennesker har uhindret adgang til at bruge programmer på en computer, og det bedste middel til det, er gratis software. FSF og FSFE støtter det perspektiv, så selvfølgelig burde jeg have taget skridtet noget før. Jeg bruger selv flere produkter og donerer med jævne mellemrum til folkene bag forskellige gratis softwareprojekter. Jeg er ligeledes aktiv i den lokale Ubuntu-brugergruppe.

I det daglige bruger jeg eksempelvis Ubuntu Linux, LibreOffice, GIMP og Firefox, Apache, Nginx, MariaDB og mobildatabasen Realm. Programmerer også i forskellige sprog f.eks C/C++, C#, Kotlin, Python, PHP og Javascript. Jeg vælger det, der passer bedst til opgaven - jeg er langt fra ekspert, men ser mig selv som en nysgerrig entusiast, der aldrig bliver færdig med at lære.…

Det er tid til at tage handicaptilgængelighed alvorligt

Det er svært at finde konkrete data på hvad god tilgængelighed kan betyde for samfundet, der er langt mellem undersøgelserne. Men her til morgen fik jeg kaffen galt i halsen, fordi endelig var der noget med "kød" på, og så var det voldsomme tal.

Iflg. dugfrisk rapport (link nederst i dette indlæg) udgivet af bl.a. Erhvervsstyrelsen, TuristDenmark og Danske Handicaporganisationer, så står danske og udenlandske personer med handicaps for 8% af det samlede antal turistovernatninger i Danmark årligt.

Der er nogen statistisk usikkerhed, men det svarer samlet set i reelle tal til mellem 8,1 - 9,7 mio. overnatninger pr. år. Jeg skriver det lige igen: Mellem 8,1 og 9,7 mio overnatninger årligt. I kroner og ører er det rigtig mange penge, og så er det endda bare toppen af isbjerget, for det er et område i vækst.

Tallene og vækstpotentialet burde være incitament nok til at få sat overordentlig fut i arbejdet med de tilgængelighedsproblemer, der stadig eksisterer i dag. Vi halter langt…